Nyhedsbrev 1- 2017

nyhedsbrev banner

strip tease

Februar 17: ”Strip Tease” på Bådteatret Den 11.-15. Februar (vinterferien) pakker vi bilen og viser forestillingen ”Strip Tease” på Bådteatret /Ubåden for det københavnske publikum.Til lejligheden laver vi en lille bar med bornholmske varer – Svanekebryg og Bornholmermost – for at promovere nogle af øens gode produkter. Billetter på www.billetto.dk Spred gerne rygtet hos venner og bekendte.

 

Januar 17: har stået i regnskabernes og ansøgningernes tegn. Projekterne fra 2016 skulle indberettes og regnskaberne for dem afleveres. Statens Kunstfond havde ansøgningsfrist 15. januar, så et par ansøgninger om nye projekter er sendt ind. Mere nyt om det, når vi har fået svar i marts-april. Helene har lavet en flyer for Undreværket, og ryddet op i vores hjemmeside og lagt flere infos på. Se mere på www.undrevaerket.dk.

 

2016 var et produktivt år : Der blev lavet teaterprojekter for omkring 300.000 kroner inkl. lønninger, og de fleste ting og ydelser blev købt på Bornholm. I forbindelse med årets tre projekter havde Undreværket hele 18 mennesker ansat til små eller store opgaver. Så vi tør godt kalde os et lille (om end utraditionelt) vækstpotentiale i vores smukke del af ”Vandkantsdanmark”.

 Microsoft Word - 2017 Nyhedsbrev 1.docx 

November 16: LYST i København: I november havde ”LYST en iscenesat udstilling” ”hovedstadspremiere” og spillede på det lille hyggelige Teater Får302 i Nyhavn. Forestillingen tiltrak et bredt publikum af unge og gamle, og vi fik en fin anmeldelse på www.ungtteaterblod.dk , der blandt andet kaldte LYST for ”en kulturel saltvands-indsprøjtning” . Vi fik fire ud af seks ”dråber teaterblod”.

 Microsoft Word - 2017 Nyhedsbrev 1.docx

December 16 : Julekalender: Årets sidste begivenhed var vores ”låge” i Gudhjem julekalender. Vi lavede igen et lille ”undreværk” om både jul og næstekærlighed på en gammeldags overhead projektor i vinduetCirka 100 Gudhjemboere dukkede op, og efter en kold ”lågeåbning” kom de indenfor og fik varmen med en bornholmsk honningsyp. Tak til alle jer der kom. Vi håber, i havde en rigtig god jul og kom godt ind i det nye år.

Husk at forny dit medlemskab: Det koster 150 kr. og varer til.31.dec 2017.