UDSTILLING

Nye bornholmske billeder af Helene Høm, Gudhjem 2022

I UKENDT LAND omdanner billedkunstner Helene Høm de bornholmske landskaber til åndelige tilstande. Et sted mellem realisme og mystik skildrer hun en verden i opbrud, hvor mennesket må reorientere sig radikalt.

Helene Høm (f.1972) er femte generation i en bornholmsk kunstnerfamilie, der går tilbage til Hjorths Keramikfabrik og Bornholmermalerne. Naturen omkring Gudhjem, hvor hun bor og arbejder, det bornholmske lys og en koloristisk følsomhed er grundlæggende for hendes arbejde.

 

In the exhibition UNKNOWN LAND, visual artist Helene Høm transforms the Bornholm landscapes into spiritual states of mind. Using realism and mystery, she depicts a dissolving world, in which humanity must radically reorient itself.

Helene Høm (1972) is the fifth generation in a Bornholm artist family. She is related to the Hjorth Ceramics family and the Bornholm painters (1910 – 1960).The nature around her hometown Gudhjem, where she both lives and works,the light on Bornholm and a sensitivity to colour are all fundamental to her work.

LINK til pressemeddelelse

Link til TV-PROGRAM

“Kulturreportagen” (6. min) af TV2/Bornholm 14.06.2022 om Helene Høm og arbejdet med Ukendt Land

A 6 min. reportage made by TV2/Bornholm 14.06.2022 about Helene Høm and her work with the exhibition

www.helenehoem.dk

 

ÅBNINGSTIDER:

1. juni – 31. juli: Ons – lør kl.12-17
17.– 27. august: Ons – lør kl.12-16
17. – 25. september: Alle dage kl.12-16

Lukket uge 24 pga. udstilling i Palivaren på Christiansø. Lukket lørdag 23. juli 2022, da Undreværket arrangerer  BIGFestival, Bornholms Internationale Gadeteaterfestival.

 

OPENING HOURS:

1 June – 31 July: Wed – Sat 12 -16 pm

17 – 27 August: Wed – Sat 12 -16 pm

17 – 25 September: All days 12-16 pm

Closed week 24 due to exhibition at “Palivaren” on Christiansoe. Closed Saturday July 23.th. 2022 due to BIGFestival, Bornholms International Street Theater Festival arranged by Undrevaerket.

 

  HELENE HØM  (f.1972) eksperimenterer mellem det forståelige og det abstrakte i en arbejdsproces, hvor motiver, farver og ornamenter blandes, ofte med undertoner af mysti

Landskaberne og tilværelsen omkring Gudhjem bruges til maleriske undersøgelser, der vandrer mellem det omhyggelige og det spontane.Gennemgående er horisonten, der skærer sig igennem hvert et udsyn på Bornholm, og som skiller havets udflydende spejlinger fra himlens uendelige sky-teater.

Helene Høm er femte generation i en kunstnerfamilie, med een gren i Hans Hjorth og “Hjorths Keramik” i Rønne, en anden i Bornholmermalerne.

Hun er akademi-uddannet performer fra statsuddannelsen Akademi for Scenekunst,Norge, i 2001-2004 (BA). Her blev metoder og udtryk fra billedkunst, arkitektur og installationskunst brugt i arbejdet med at skabe performances og teater. Som en del af dét, begyndte hun her at male.

Efter at have arbejdet i mere end 25 år i krydsfeltet mellem kunst og teater – med lige dele arbejde i atelieret og på scenen – valgte hun i 2018 at etablere sig som billedkunstner i Gudhjem. (Foto:Claus Sonne)

 

 

FISKERLEJET GUDHJEM blev i begyndelsen af 1900-tallet et samlingspunkt for progressive danske kunstnere, der forandrede dansk malerkunst (og keramik) fundamentalt i begyndelsen af det 20. århundrede.

Kunstnere som Sonja Ferlov, Richard Mortensen og Ejler Bille søgte til Gudhjem, på samme tid som Karl Isakson, Edward Weie, Oluf Høst, Olga Lau, Niels Lergaard med flere og slog staffelierne op omkring Gudhjem og Christiansø fra cirka 1910 – 1960.

BORNHOLMERMALERNE var typisk tidligere elever af den bornholmske maler Kristian Zahrtmann i København.

Han opmuntrede sine elever til at forlade naturalismen og udvikle deres egen stil og udtryk. Bornholmermalerne blev de første i landet til at introducere de nyeste europæiske strømninger indenfor maleri. Inspirationen kom især fra Frankrig, hvor man på den tid eksperimenterede med abstraktion, farver og kubisme.

Bornholmermalerne kom til at skabe en ny nordisk tradition indenfor landskabsmaleri, bl.a.  via deres ophold i Gudhjem og på Ertholmene. Helene Høms bedstefar Paul Høm, der bosatte sig i Gudhjem sammen med keramikeren Lisbeth Munch-Petersen, var del af Bornholmermalerne.

 

CIRKA 100 ÅR SENERE og i en ganske anden samtid tager Helene Høm tråden op.

Landskaberne og naturen omkring Gudhjem er fortsat en umiddelbar oplagt grund til moderne maleriske undersøgelser med farver, lys, flader og strøg. En arbejdsproces, der går udenom om det talte sprog og den mentalt bevidste tanke, og dermed skaber billedmæssigt rum for subtile indtryk og tilstande.

Ligesom Bornholmermalerne og de franske modernister bruger Helene Høm landskaber og motiver som udgangspunkt for eksperimenter med flader, lys, stoflighed og farver, og tilfører motiverne en form for eksistentialisme eller ligefrem psykologi – i et univers, der er realististisk og abstrakt på samme tid.